send en email gå til forsiden gå til oversigtennyheder
Hurtig genvej til >
Rise Bryggeri
Bryggeriets historie

Her kan du i korte træk læse Rise Bryggeris historie. Hvis du vil dybere ned i historien, kan bogen "Rise Bryggeri - fra mælk til malt" af museumsinspektør Karen Margrethe Fabricius anbefales. Bogen kan købes i bryggeributikken, på Ærø Museum samt i boghandelen.

1880 Theodor Pontoppidan søger om at etablere et mejeri i St. Rise.
1882 St. Rise Fællesmejeri er en realitet.
1884 Mejeriet bliver solgt til Axel Westerboe.
1887 Rasmus P. Rasmussen, Sognefogedgaarden, og naboen Jens P. Christensen, Kirkeballegaard, køber sammen mejeriet.
1893 Krogkilde Mejeri etableres.
1894 Bro Mejeri oprettes. Begge bliver store konkurrenter til Rise Mejeri.
1890erne Det er også på det tidspunkt man etablerer den lokale sparekasse – Rise Spare- og Laanekasse i mejeriets bygninger (direktionslokalet på bryggeriet hedder stadig "sparekassen").
1904 Mejeridriften ophører
1916 Familien Rasmussen overtager hele virksomheden.
1926 Brygningen af "Prima Lyst Hvidtøl" påbegyndes. Denne første øl bliver kendt i hele det sydfynske område.
1934 Fremstillingen af flødeis påbegyndes. Salget rapporteres at storme frem.
1950 Brygger Anton Rasmussen dør. Bryggeriet begynder at sælge mineralvand fra egen kilde på flasker. Kapaciteten er på 6-800 flasker i timen. Langsomt men bevidst brygger man mindre og mindre.
1956 Brygningen ophører fuldstændigt.
1960 Produktionen af flødeis stopper.
1965 Svend Rasmussen overtager virksomheden og etablerer depot for Ceres' stærke bryg samt for Slots Is.
1996 Depotet ophører.
2003 Svend Rasmussen sælger de tomme bygninger til Christopher Seidenfaden.
2004 Et nyt aktieselskab etableres med det formål at genetablere øl-brygningen på Ærø, med sigte på at brygge kvalitets-øl til folket.
2005 Rise Bryggeri påbegynder brygningen af de forskellige øltyper.
2008 Bryggeriet lancerer en ny økologisk øl.

Nils Ørum-Nielsen ansættes som driftsleder i september.
2009 Rise Bryggeri introducerer sine øl internationalt, herunder i Norge, England og Tyskland.

Bryggeriet arbejder på at præsentere en ny, økologisk Rise øl på valnød i løbet af sommeren.

< tilbage